Velkommen til Menneskernes Hus.

Jeg er oprigtigt glad for, at du læser med.

Menneskernes Hus blev grundlagt med ønsket om at tilbyde en bred vifte af behandlingsformer til individuelle behov. Vi tror ikke på én metode, der passer til alle, men derimod på forskellige tilgange til forskellige mennesker.

Min erfaring viser, at mennesker i krise eller med ønske om personlig udvikling kan have gavn af forskellige behandlinger og tilgange. Et praksisfællesskab giver os mulighed for at samle forskellige kompetencer og specialviden under ét tag.

Vi håber, at du finder den hjælp og støtte, som du søger.

Menneskernes Hus er også tænkt som et fællesskab for mennesker, der arbejder med mennesker. Vi ønsker at skabe et mangfoldigt praksisfællesskab, da vi tror på, at forskellighed styrker forståelse, accept og indsigt, når vi møder den med åbenhed og nysgerrighed.

Derudover har jeg et ønske om at skabe et fællesskab gennem kurser for dem, der interesserer sig for menneskets psyke, personlig udvikling og spiritualitet. Vi ønsker at samle mennesker, der er nysgerrige på forskellige teoretiske tilgange og forståelser af menneskets psyke og personlige vækst eller dem, der søger forståelse for den spirituelle side af livet.

Hvis dette har vakt din nysgerrighed eller interesse, eller hvis du føler, at dette er det rette sted for dig, er du meget velkommen til at udforske vores terapeuter, behandlere eller kurser her på hjemmesiden.

Kærlige hilsner,
Stine